Anmelderne var ellevilde og kastede om sig med stjerner, heriblandt fuldt hus fra Jyllands-Postens anmelder, da stykket havde premiere på Vendsyssel Teater.
Glæd dig til denne uforglemmeligt morsomme og musikalske forestilling, der kræver det yderste af de to medvirkende - som profes¬sionel operasanger, skuespiller og pianist
Stykket er instrueret af Peter Schrøder og er en egenproduktion fra Vendsyssel Teater i samarbejde med Himmerlands Egnsteater.
Ud af dette samarbejde er der kommet denne komedie om operaelskeren og overklasseløget Florence Foster Jenkins, der mod sin vilje blev en af operaens mest komiske figurer.
Den virkelige Foster Jenkins elskede at synge opera, trods det kølige faktum at hun overhovedet ikke kunne, og hun fortsatte sin ukuelige stræben efter at blive operadiva.
Morskaben og forviklingerne bliver ikke mindre af, at hendes dygtige akkompagnatør Cosme McMoon, måske for sent, opdager Jenkins ukuelige selvtillid og selv må forholde sig aktivt til den "store" sangerinde. |