|
Markedspladsen – Stem og vind!
Stem og vind.
Markedspladsen skal have nyt navn. Et navn, der ikke bliver for meget ”Gul & Gratis”, ”Hjallerup Marked” eller ”Lars Larsen”. Ikke et ondt om disse, men vi leder efter et navn, der lugter lidt mere af kvalitet og luksus.
Markedspladsen er stedet i magasinet PRESTIZE, hvor du altid finder byens bedste tilbud. Med andre ord… En ren reklamearena for byens førende butikker og grunden til, at du ved præcis, hvad du vil have, når du handler og shopper.
Vi har brug for din stemme, så derfor: Stem på din favorit og vind gavekort til Mortens Kro på 500 kr. Vi udtrækker vinderen blandt alle jer, der har stemt fredag den 7. maj.
Følgende forslag fra vores læsere kan stemmes på:
Så er PRESTIZE #5 / 2010 udkommet. I dette nummer har vi talt med Aalborg-drengen Daniel Vengsgaard efter hans ærgerlige exit fra X-Factor forrige fredag. Vi sætter også påskens historie og traditioner under lup, og vi fejrer, at Henning G. Jensen og Ernst Trillingsgaard fylder rundt.
Ligeledes fejrer vi, at Aalborg Zoo runder et skarpt hjørne. I 75 år har Aalborg Zoo givet publikum unikke oplevelser og mulighed for at komme helt tæt på dyrene. Igennem tiden har haven haft et væld af forskellige eksotiske dyrearter – lige fra kejserpingviner til de imponerende afrikanske elefanter, der stadig er at finde i haven i dag. PRESTIZE fejrer Aalborg Zoos jubilæum med et kig på havens helt store øjeblikke igennem de sidste 75 år.
Læs også om nedtællingen til åbningen af Friis Citycenter, Aalborg Væddeløbsbane, Johannes Andersens forventninger til næste årti, legendariske Viva’s genfødsel, Opskriften og meget mere.
Som altid udkommer PRESTIZE i 45.000 eksemplarer i og omkring Aalborg.
|