|
Så er PRESTIZE #2 2010 udkommet, og her sætter vi fokus på årets musikalske folkefest i Aalborg, Dansk Melodi Grand Prix 2010. Du kan også læse om stjerneskuddet Sophie Tunstall – den unge singer-songwriter fra Aalborg, der står foran sit helt store gennembrud. Med førstepladsen i Skråens Songwriter Battle, finalepladsen i Rock Nord prisen og semifinalepladsen i P4s Rocktoger har det unge stjerneskud for alvor slået fast, at hun er trådt ind på scenen for at blive til noget.
Læs også om den talentfulde sangerinde Annika Aakjær, der har et nyt album på trapperne. I 2008 udgav Annika Aakjær sit debutalbum Lille Filantrop, der tog musikelskerne med storm. Siden da har hun barslet med sit andet album, og den 8. februar – præcis et år efter at indspilningen begyndte – er hun ude med den længe ventede efterfølger Missionær. Et album, der lever op til de store forventninger.
Derudover kan du læse om Vinterjazz i Huset, børnekunst i voksenhøjde, vinterferie med børnene, Per Fly’s nye film og meget mere. Som altid får du også opskriften, de nyeste trends, kulturkalenderen og meget andet.
Se magasinet i elektronisk og online version her.
Næste nummer af PRESTIZE (no. 3) er på gaden 10. februar, så glæd dig. |