Naturen bebuder endelig forår, og derfor har vi denne gang i PRESTIZE et stort hus og have tema. Blandt andet giver vi dig en række gode råd til, hvad du kan bruge påsken til i din have. Der skal nemlig både ryddes op, gøres klart og plantes nu, hvis din have skal stå i fuldt flor til sommer.
Vi fortæller også om en rigtig manddomsprøve i Aalborg, muddermotionsløbet Xtreme Mandehørm. Derudover kan du læse om Danmarks yngste pladeselskabsdirektør. Navnet er Johannes Holt Iversen, og den geschæftige, unge mand har både eget pladeselskab og rådgivningsfirma. Med de nye digitale medier som sin niche er han en efterspurgt herre og foredragsholder i det danske musikmiljø.
Læs også om singleliv i Aalborg, stjerne-DJ’en Kato, den succesfulde åbning af Friis, den bogaktuelle forfatter Michael Vesterskov, Opskriften, Shopping, Oplev Aalborg og meget andet.
Som altid udkommer PRESTIZE i 45.000 eksemplarer i og omkring Aalborg med Post Danmark.
PRESTIZE #7 er på gaden 14. april, så du kan allerede godt begynde at glæde dig nu.
Så er PRESTIZE #5 / 2010 udkommet. I dette nummer har vi talt med Aalborg-drengen Daniel Vengsgaard efter hans ærgerlige exit fra X-Factor forrige fredag. Vi sætter også påskens historie og traditioner under lup, og vi fejrer, at Henning G. Jensen og Ernst Trillingsgaard fylder rundt.
Ligeledes fejrer vi, at Aalborg Zoo runder et skarpt hjørne. I 75 år har Aalborg Zoo givet publikum unikke oplevelser og mulighed for at komme helt tæt på dyrene. Igennem tiden har haven haft et væld af forskellige eksotiske dyrearter – lige fra kejserpingviner til de imponerende afrikanske elefanter, der stadig er at finde i haven i dag. PRESTIZE fejrer Aalborg Zoos jubilæum med et kig på havens helt store øjeblikke igennem de sidste 75 år.
Læs også om nedtællingen til åbningen af Friis Citycenter, Aalborg Væddeløbsbane, Johannes Andersens forventninger til næste årti, legendariske Viva’s genfødsel, Opskriften og meget mere.
Som altid udkommer PRESTIZE i 45.000 eksemplarer i og omkring Aalborg.
|