Unge Online I ANSVAR no. 2 kan du blandt andet læse om unge online. ANSVARs journalist har blandt andet lavet en undercoverreportage fra en dag i online-universet Habbo.
Trivsel & Tolerance Det bærende tema i ANSVAR no. 2 er "Trivsel og tolerance", hvor vi blandt andet ser nærmere på "Den Gode Klasse", og vi går tæt på en psykologs arbejde med at danne grundlag for trivselsarbejde i Aalborg Kommune. Mobning bliver også behandlet, når den tidligere sangerinde Julie Rugaard (Blå Øjne, red.) fortæller sin historie om at blive mobbet. Læs hendes historie og få også et indblik i skuespiller Lars Boms erfaringer med mobning.
Når Unge Taler med Andre Hvem er det, unge kan tale med udover forældrene? Det er et andet stort tema, som ANSVAR giver et overblik over. Vi har blandt andet talt med teenage-coach Pia Beck Rydahl om, hvilke muligheder hun kan tilbyde unge. Aalborgs nye gadepræst giver sit bud på en ny og anderledes måde at få de unge i snak på. Og sidst men ikke mindst kan de unge få rådgivning hos Ungerådgivningen i Aalborg.
Psykisk Syge Forældre ANSVAR har også mødt 12-årige Katrine, hvis far er psykisk syg. Læs hendes historie og kom bag om Aalborg Psykiatriske Sygehus' TIMEOUT-gruppe og få et indblik i, hvilket arbejde de gør for unge med psykisk syge forældre.
Se online udgave af ANSVAR Forår 09
|